Ubevisthedens kraft

Hortensia på stranden

Vi kender alle sammen det helt almindelige sprogbrug ”Ups, det var vist en freudiansk udtalelse” eller ”Det må være min underbevidsthed, der taler”. Altså, når vi siger noget, vi egentlig ikke lige havde tænkt os at sige, eller som vi på en eller anden måde føler kom forkert ud. Ligesom vi kender betegnelsen autopilot, når vi til vores egen overraskelse kører bilen mod arbejde søndag eftermiddag, hvor vi faktisk skulle den modsatte vej. Eller vi finder hjem uden, vel ankommet hjemme, vi egentlig kan huske vejen hjem. Der er også masser af mennesker, der dagligt skriver på computer, som aldrig ville kunne tegne computerens tastatur – jeg kunne i hvert fald ikke gengive, hvor bogstaverne præcist er placeret, jeg skriver jo bare. Altså må der foregå et eller andet, som jeg ikke selv er i stand til at forklare.

Det ubevidste er et psykologisk begreb, der handler om de handleimpulser, adfærdsstrukturer og forestillinger, der præger adfærden uden, at bevidstheden nødvendigvis er inddraget eller underrettet. Det ubevidste kan opfattes som en vilje, der bliver sat igennem, og som bevidstheden reagerer på med et psykisk forsvar.

Men man kan også opfatte ubevidsthedens kraft som et værdifuldt potentiale af urealiserede muligheder, som en slags intelligensreserve. Jung har beskrevet disse potentialer i de såkaldte arketyper. En arketype er fx forestillingen om, hvad en mand er, og hvad hans funktion er i familien. Det er dette kollektive billede, der er gået tabt i det moderne samfund. En ung mand aner derfor ikke, hvad han skal stille op i forhold til en kvinde. Han har ikke en kollektiv ubevidst forestilling om det.

Det var Freud, der helt tilbage i 1923 udviklede teorien om psyken og sjælens tredeling for at forklare, hvordan det ubevidste styrer det bevidste. Søren Kierkegaard havde dog endnu tidligere også talt om sjælens tredeling i kælder, stue og førstesal. Men netop Freuds personlighedsmodel er den mest kendte og en, de fleste mennesker har stiftet bekendtskab med. Freud mente, at ca. 90% af de beslutninger et menneske træffer, er motiveret af det ubevidste. På samme måde mente han, at den menneskelige adfærd primært er motiveret af den ubevidste konflikt mellem vores instinktive impulser og vores fornuft. Altså drifter og lyster overfor normer og moral.

Ligesom mange andre af Freuds teorier og ideer, er der sket en udvikling siden, men ubevidstheden spiller naturligvis stadig en meget vigtig rolle i psykologien. For meget af det, der foregår i vores hjerner, foregår på et ubevidst plan, og denne ubevidste aktivitet har virkelig stor magt over os. Det ubevidste kontrollerer det bevidste langt mere end den modsatte vej rundt. Det skyldes, at vores ubevidsthed er udviklet tidligere og har formet os længe før, vi fik en bevidsthed. Derfor er summen af vores ubevidste erfaringer og evner en indflydelsesrig kraft, som vi kun har meget lille kontrol over.

De ubevidste processer foregår typisk lynhurtigt og er – som Freud også har beskrevet – ikke til at beskrive eller kommunikere, fordi personen ikke selv er klar over det. I løbet af en dag får vi så mange indtryk, som vi slet ikke er klar over. Vores opmærksomhed kan kun fokusere og opfatte en lille del af alt det, vi ser, hører og føler. Resten ender i vores ubevidsthed. Som mennesker er vi utroligt selektive alt efter, hvilke behov eller ønsker vi har i en given situation. Fornylig kørte jeg i bil og følte, jeg var ved at dø af sult. Og det eneste jeg kunne få øje på var mennesker, som gik og spiste et eller andet. Alle andre – for der må jo have været andre – var ligesom sorteret væk fra mit syn og min opmærksomhed.

Ofte er det sådan, at hvis vores opmærksomhed er meget fokuseret på én ting, vil hjernen ikke kunne registrere andet i vores omgivelser. Et kendt eksempel er gorilla eksperimentet udført af to amerikanske psykologer Daniel Simons, University of Illonois og Christopher Chabris, Harvard. To basketball hold overfor hinanden, det ene hold i hvidt tøj og det andet i sort. Spillerne står og skyder bolden til andre fra samme hold, mens en gruppe testpersoner overværer det på video. Deres opgave er at tælle, hvor mange gange bolden bliver afleveret mellem spillere fra det hvide hold. De fleste af testpersonerne har ingen problemer med opgaven og tæller rigtigt. Men manden, som gennemfører eksperimentet, søger en anden information. Han vil vide, om testpersonerne har lagt mærke til noget udover det sædvanlige. Mere end halvdelen havde ikke lagt mærke til noget ekstraordinært. Først da de ser videoen endnu en gang – uden at være fokuseret på at tælle – opdager de, at en kvinde iklædt gorilladragt kommer tværs over banen, står stille på midten og slår sig selv på brystet.

Vores opmræksomhed er som en projektør, der kun indfanger en del af billedet.

Et barn vil i løbet af de første tre år af sit liv have en lang række ret intense oplevelser, som bliver registreret, men gemt i det ubevidste. En stor del af vores personlighed udvikler sig på den måde, men vi kan ikke senere huske eller reflektere nærmere over dem. Men de er lagret et sted i vores hjerne og har derfor indflydelse, selvom vi ikke husker dem.

Så vores ubevidsthed er vigtig for vores måde at være på. Fejlhandlinger, fortalelser og forglemmelser er ikke altid så tilfældige, som vi tror. De kan sagtens vise sig at have en ubevidst mening og betydning. Ubevidstheden er ligesom et lager, som får tilført noget nyt hver dag, og som i høj grad er med til at styre og påvirke os.

I relationen til andre mennesker er mange af vores handlinger derfor også ubevidste. Det er ubevidst, at vi påtager os bestemte roller overfor hinanden, og det er ubevidst, at vi er med til at etablere et fast mønster med et andet menneske. Vi kan være på en bestemt måde overfor bestemte mennesker uden, det er noget, vi har besluttet os for.

Vi oplever så utrolig mange ting, og som vi meget hurtigt glemmer igen. Lige pludselig kan der være et eller andet, der udløser, at de ’vågner’. Mange mennesker oplever det med dufte, hvor en bestemt duft kan udløse en hel billedserie, der ellers var glemt og langt borte. Det samme gælder i de tætte relationer, der kan være noget, der udløser og vækker minder og erfaringer i ubevidstheden og dermed er med til at styre vores adfærd i en bestemt retning.

Meget ofte, når vi får børn, vil vi som forældre gentage det mønster, som vi kender fra vores barndom og vores egne forældre. Og det er sådan, at vi helt ubevist pludselig indtager den rolle, som hhv. vores mor eller far havde i familien, vi voksede op i. Det er det psykolgiske mønster og derfor ubevidste roller, vi gentager. For selvfølgelig kan man helt bevidst være forældre på en anden måde end ens egne. Fx er det i orden at være kræsen, slikskålen må gerne være større, børnene må være længere oppe osv.  

Men ubevisthedens kraft er netop noget, vi ikke kender til, og som har meget stor indflydelse på vores adfærd. Ligesom den både kan hjælpe os og spænde ben for os. Og jo større indsigt man får i psykologien, jo bedre vil man forstå, hvor meget ubevidstheden egentlig styrer os i både stort og småt. Langsomt vil man også opdage, at ubevidste handlinger og ord ganske ofte faktisk har betydning. Det hjælper os til bedre at forstå både os selv og de mennesker, vi omgiver os med.

En veninde fortalte fornylig, at hun og hendes mand havde været til et stort middagsselskab, hvor hendes mand var blevet rost højlydt for en stor ordre, han netop havde fået hjem i sit firma. Hun fortalte så, at han ved bordet havde sagt ”Bag enhver mand med succes står en stærk mor”, men havde skyndt sig at rette til kvinde. Hendes største fortørnelse var, at manden instinktivt havde tænkt på sin mor fremfor hende. Det faldt mig slet ikke ind, eftersom min første tanke var, at han faktisk helt rigtigt tænkte på hende.

Det er helt sikkert det, en psykolog ville kalde en freudiansk fortalelse. Ligesom en psykolog tillægger alt det, man ikke siger ligeså stor betydning, som det man faktisk siger. For slet ikke at nævne alt det mellem linierne. Det er helt sikkert også derfor, at mange mennesker udtrykker spontan ’bekymring’ ved udsigten til at skulle være sammen med en psykolog. Jeg har i hvert fald oplevet det flere gange i forbindelse med Finn. ”Nå, sidder han så og psykoanalyserer os alle sammen?” eller andre morsomheder.

Jeg har selv for mange år siden tænkt det samme og spekuleret over, hvad Finn mon tænker, når hele den skøre familie er samlet. Men nu er en psykolog jo bare et menneske, ligesom han naturligvis også holder fri. En bankmand sidder jo heller ikke og belærer om folks privatøkonomi til et privat middagsselskab. Men selvfølgelig kan en psykolog, herunder Finn, se nogle ting, som vi andre ikke selv opdager. Som det yderst professionelle menneske han er, kunne han bare aldrig drømme om at indvie os andre i, hvad han ser. Men mange mennesker vægrer sig mod det, rent instinktivt, og finder ubehag ved, at et andet menneske måske kan se ind i dem på en anden måde end dem selv. Omvendt kan man sige, at det sker der jo faktisk ikke noget ved. Finn har da sikkert kortlagt et eller andet ved mig og min person, men det gør os ikke til mindre gode venner af den grund.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at hvis vi kunne få adgang til vores ubevidsthed, så ville vi blive så meget klogere. Der ville være så mange ting, vi pludselig kunne forstå og forholde os til på en ny måde. Måske endda drengerøve ;).

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her