Sommer look

tøj og sko
Sommer look - BMB gulesko, Gucci denim shorts, BMB hvid t-shirt, Baum und Pferdgarten kjole

Sommer look er jeg lidt optaget af nu, hvor tiden nærmer sig. Som jeg vist har skrevet tidligere et andet sted, så har jeg et eller andet med shorts både sommer og vinter. Jeg kan godt lide nederdele (især tyl!!), men det er bare ikke ligeså tit, at jeg kaster mig over dem. Ved faktisk ikke hvorfor, selvom jeg har overvejet det. Af og til kan jeg godt tænke, at nu har jeg ‘brug for’ en nederdel, men så ender jeg med shorts.

For lidt tid siden da forår-sommer kollektionerne landede faldt jeg for den her chiffon slå-om kjole fra Baum und Pferdgarten, den er meget lys gul – næsten creme. Og den er så fin. Bæltet kan tages af, og der følger en underkjole med i en lidt mørkere nuance. Jeg kommer sikkert ikke til at bruge den som kjole – på en eller anden måde for fin i det til min smag. Og så klæder slå-om kjoler mig faktisk ikke særlig godt. Men hvem ved, måske ;). Den findes også i lyseblå – og som skjorte. Kig selv her.

Jeg vil meget hellere bruge den uden underkjolen (med numsen bar…eller måske ikke!!!) og som jakke/frakke her til sommer. Helt præcist denim shorts, måske endda hvide, og ellers disse blå, en hvid t-shirt eller top og så sandaler. Jeg er sikker på, det vil være rigtig godt. Kunne sikkert også være meget cool over cykelshorts (som jeg ellers er lidt træt af nu) og en t-shirt.

De gule sko er fra By Malene Birgers sommerkollektion 2019, og jeg er stadig så glad for dem. Farven og det franske Antoinette er lige mig.

Når det bliver koldt, vil jeg bruge kjolen med bukser og en højhalset. Jeg kan jo godt lide ting, der strutter lidt – jeg elsker fx tyl nederdele, og den her har lidt den der strut-effekt bagtil.

Foreløbigt har jeg ikke haft den på, jeg synes ikke, den passer til andet end bare ben eller måske med gule blondestrømper fra samme mærke – men nu har alt det her corona jo også betydet, at det har været noget so so med at gå ud i andet end træningstøj.

Så lige nu, hvor det faktisk ikke er særlig varmt, forestiller jeg mig en dejlig varm sommeraften med familie eller venner iført den her vanilje-gule kjole – og så måske lige et koldt glas vin eller to 😉

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her