Poke bowl

fisk
Poke bowl er min livret

Poke bowl kunne jeg spise hver dag, jeg bliver aldrig træt af det. Helt sikkert, fordi det er rå fisk, som jeg er rigtig glad for. Men det er hele kombinationen af grønsager, fisk og poke sauce. Og det er jo helt op til dig selv, hvad du hælder ned i skålen. Jeg foretrækker laks eller tun eller begge dele, grønne bønner, lidt gulerod, edamame, peberfrugt og broccoli.

Bunden af skålen fylder du bare med ris eller blomkålsris, og så pynter du hele toppen med fisk, grønsager og evt. rejer. Det er så nemt.

Bedste poke sauce

Forleden var vi til middag hos venner, og de serverede poke bowl med en poke sauce, som smagte helt fantastisk. Meget bedre end noget andet jeg har smagt. Inklusive den, jeg selv laver, som jeg ikke engang gider give opskriften på nu…Det viste sig at være poke sauce fra Kikkoman, men jeg har simpelthen aldrig mødt den i et supermarked. De havde også kun set den hos Den Kinesiske Købmand på Nørrevold (har også fin netbutik).

Så den skal jeg bruge fremover. En anden fin detalje, de havde lavet, var på forhånd at spørge, om vi ville have skålen med laks, oksekød eller begge dele. Her havde de så lynstegt strimler af oksekød, som de også lagde på toppen sammen med laksen. Jeg smagte det ikke, men synes det er en super god idé. Jeg vil prøve det snart – dog vil jeg marinere kødet i bulgogi (koreansk marinade), så det bliver lidt spicy. Det vil passe super godt sammen med både poke sauce og de øvrige ting.

Bulgogi

Hvis du nu sidder og får en trang til at slå vejen forbi Den Kinesiske Købmand – om det er på Nørrevold eller nettet – så prøv at køb bulgogi. Det er en marinade, du hælder over strimlet oksekød. Faktisk hører det til en koreansk ret “bulgogi” med dette marinerede kød, kimchi (spicy, syltet kål) og store salat eller kålblade. Du bruger salatbladene som tortilla og pakker det stegte kød ind sammen med ris (jeg gør det uden) og kimchi og vupti – det smager simpelthen så godt. Jeg skal snart lave det, kan jeg mærke.

Du kan også få kimchi hos købmanden – så alt, hvad du skal bruge til flere retter, så det er måske nok et besøg værd ;-).

Hvis du er til det asiatiske køkken, som jeg er, så prøv også min sur-søde kylling eller asiatisk kylling.

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her