Per Djervig-Chamby: Mens vi venter

portræt mand
Kreativ direktør Per Djervig-Chamby

Jeg må nok starte dette indlæg med at introducere Per Djervig-Chamby, som jeg har kendt i mange, mange år, og som jeg har lært forfærdelig meget af. Det var Per, der i sin tid fik mig ind i reklamebranchen og ansatte mig på Sepia, hvor jeg arbejdede tre fantastiske år. Per lærte mig at tænke. Og så er han et af de mest inspirerende mennesker, jeg nogensinde har arbejdet sammen med. Han er også min gode ven. På det formelle plan – filmvidenskab KU, medstifter af Sepia, medstifter af Maximus, DM Prisen 7 år i træk, Årets Tekstforfatter 2001 og 2005, Medlem af advisoryboard, MOL, Roskilde Universitet.

Per er den dygtigste skribent, jeg kender. Så det er vel meget naturligt, at jeg har spurgt, om han vil skrive et indlæg til min blog. Emnet må han (næsten) selv styre, men de fleste læsere er jo kvinder, så et eller andet kvinder vil synes er spændende. Eller provokerende. Måske noget om forskellen mellem kvinder og mænd. Kvinder elsker jo at høre, hvad mænd synes om kvinder… Per har lovet at skrive et indlæg, men først dumpede denne mail ind i morges. Så typisk Per og så griner. Jeg har fået lov til at bringe hans morgenhilsen, mens vi venter på det ‘rigtigte’ indlæg.

Dagens email:

Tak for din tillid, tak for at invitere mig med til feministernes fest, tak for at få hovedet hugget af, tak for alt, tak for denne gang. Sikken fest det bliver, jeg længes allerede efter et stort punktum, et hjertestop, en skånsom død.   

Jeg hører til mandetypen, som er meget ældre end sin alder. Jeg værdsætter barok og renæssance og håner tidens fiduskunst. Jeg søger altid symmetri, fordi det glæder mit øje og skaber balance i mit sind. Jeg kan ikke undgå at rette op på asymmetri. Jeg kan ikke undvære feminine kvinder, deres forførende blikke og forskellen mellem dem og mig. Jeg kan ikke holde ud at se på barnevoksne drengemænd med hængerøve og tatoveringer og elektriske løbehjul og skallede isser og muslimskæg og rigtige meninger og intolerance for andre end dem selv og tolerance for at lukke hele verden ind. Og jeg kan slet, slet ikke med mænd på 40+, som mener, at de bliver yngre af at tage en træt T-shirt på med dumme sætninger på brystet. Mænd i åbne sandaler med fri udsigt til deforme negle og mærkelige tæer får mig til at kaste op. De ligner et Kvium-maleri, og det er ikke et kompliment.

Jeg er vild med forskellen på kvinder og mænd. Jo mere, desto bedre. At sige farvel til den er at sige farvel til kærligheden, til lidenskaben, til sex og fantasi. Hvem fanden gider elske sin forskelsløse, bedste ven sønder og sammen på et køkkenbord med ild i øjnene? Jeg elsker feminine Sade Abu, hun er lyden af sex, erotik, romantik og forladte sjæles søgen efter en varm menneskekrop. At sige farvel til den er det samme som en nedlukning af kønnet. Et forskelsfængsel, der vil gøre os alle dummere og mere føjelige. Men det er måske også det, feministerne vil. De vil vel bare have magt. Magten ved nemlig, at den, der styrer forskelle, styrer mennesker. Som magthaverne i Kina, der efterhånden har fjernet alle menneskelige træk som uskyldighed, naivitet og kreativitet.  

Og nu har vi så fået endnu en ny mand, corona-manden, som Mads Christensen skrev så sjovt om og med stor indlevelse i Berlingeren forleden. Jøsses. Nå, nu kom jeg vel ud på en længere tangent, beklager. Det jeg bare vil sige er, at et indlæg om forskellen mellem mænd og kvinder, det må jeg lige tænke over. I så fald bliver det et indlæg om feministernes nedrivningsfest.   

Med venlig hilsen

Per DJERVIG-CHAMBY
Creative director

MAXIMUS COPENHAGEN
Skodsborg Strandvej 225B 1+2
DK-2942 Skodsborg
Phone: +45 40 62 80 88
per@maximuscph.dk

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her