Parforhold: Hverdag og kærlighed

hjerter, kunst
Kunstprint af Zezelai

Hvis vi kigger os omkring og fanger et øjebliksbillede af den moderne familie kan vi få øje på to ting. En uforandret, nagelfast tradition, der handler om, at mennesker mødes, kærlighed opstår og en familie vokser frem. En anden og nyere strømning, er den foruroligende usikkerhed og ofte konfliktfyldte tilstand, familielivet bringer med sig. Der er så utrolig mange parforhold i dag, der både på overfladen og længst inde i sjælens afkroge er fyldt med skuffelser, vrede, afmagt, længsler og frustrationer. Skilsmisseprocenten er høj, og halvdelen af alle skilsmisser sker inden kobberbrylluppet.

For det er hårdt for et parforhold at vokse ud af forelskelsen. Ofte bliver dig og mig til tre, fire eller fem og hverdagen trækker store veksler på kærligheden. Den voldsomme forelskelse, lidenskaben, impulsiviteten og det altoverskyggende behov for at dele alt med hinanden, bliver afløst af hårdt optrukne kalendre, syge børn, arbejde og bristede forventninger. I stedet for at holde hinanden i hånden, sidder parterne på hver sin stol og diskuterer hjemmets ansvarsdeling. Bebrejdelser suser frem og tilbage og gør luften tyk af vrede og skuffelse.  Gnisten forsvinder stille og roligt og tilbage er måske nok et kammeratskab, men er det tilfredsstillende, når det de fleste mennesker drømmer om er et livslangt kærlighedsforhold?

Men kærlighedsforholdets svære vilkår i dag handler ikke kun om hverdag og sure pligter. At bevare et varmt og nært forhold handler i høj grad også om de psykologiske kræfter, der bliver sluppet løs, når forelskelsen er ovre, og der ofte kommer børn til. Mange mænd lader til i dag at have svært ved at finde en plads og en rolle i familien og overlader ofte ansvaret til kvinden. Resultatet er ganske ofte, at manden føler sig umyndiggjort med et komplet sæt af forventninger og krav til hans daglige præstationer i hjemmet. Det kan han vælge at affinde sig med og helt underlægge sig kvinden, eller han kan gøre oprør og tage sig et velfortjent frikvarter, hvor han følger sine egne instinkter og lyster – måske bare for en aften.

På den anden side står mange kvinder, som føler sig svigtede og er trætte af, at manden fralægger sig ansvar, aldrig gør noget af sig selv, kryber udenom og opfører sig som et forkælet pattebarn. Ofte fører det til skarpere kontrol og justits i hjemmet for at kunne holde styr på både hverdag og børn. Men ingen kvinder ønsker dybest set en mand, der enten underlægger sig eller gør oprør som en teenager. Ligesom ingen mænd ønsker en kvinde, der presser ham ud på sidelinien, altid skælder ud og styrer hans liv som var han et barn.

I fællesskab, ofte ubevidst og helt stiltiende vælger det moderne par at hellige sig børnene. Mens gnisten visner, vokser børnene og får al kærligheden og opmærksomheden. Det er også en af grundene til, at det er så pokkers svært i dag for børnene at komme fri af deres forældre. Vi binder vores børn så tæt til os, at en frigørelse kræver styrke af uanede dimensioner for at lykkes. Og på den måde får vi skabt en livscyklus, der i sig selv spænder ben for parforholdet. For når vores børn ikke kan komme fri, fratager vi dem chancen for at få et langvarigt, dybt kærlighedsforhold til et andet voksent menneske. Fordi vi fastholder dem følelsesmæssigt i rollen som børn – uanset deres alder.

En charmerende drengerøv – og en charmeret kvinde


Tidens mand er en charmerende drengerøv  – eller  ’naturens muntre søn’, som er et kælenavn for den moderne mand, som Finn Korsaa opfandt for nogle år siden – der gerne vil leve sammen med sin kvinde, men ikke er så glad for ansvar og forpligtelser og nemt bliver lidt irriteret, når han bliver kaldt ind fra ’legepladsen’ før tid. Tidens kvinde er dybt betaget af drengerøven, men med tiden bliver hun træt af at styre alt og være mor for hele familien. Med tiden kan drengerøven skabe en mor ud af den kvinde, han engang forelskede sig i – ligesom kvinden kan skabe en drengerøv ud af den mand, hun engang forelskede sig i. Mennesker skaber deres egen verden. Og begge er de – på hver deres måde – med til at dræbe gnisten. Den, der førte dem sammen og det eneste, der kan få et kærlighedsforhold mellem en voksen mand og en voksen kvinde til at vare ved.

Det er et mønster, der med forskellige aftegninger, lever i dag i mange parforhold og familier. Men det behøver faktisk slet  ikke at være sådan.

Et parforhold kan egentlig sidestilles med en kompliceret matematisk ligning, hvor der indgår en lang række forskellige kendte og ubekendte tal – og mellemregninger – der giver et slutresultat. Udfordringen for at løse den psykologiske ligning er et spørgsmål om både at lokalisere og forstå det ubekendte. Og hvordan de forskellige forudsætninger påvirker hinanden og kan justeres for at give det resultat, vi søger.

Alle mennesker har en fortid og en bagage, der er med til at bestemme, hvem vi er. Bindinger, uløste konflikter, nederlag og triste og gode minder. Når vi møder et andet menneske og får børn, dukker vores egen barndom op igen, og disse fortidens mønstre og måske spøgelser bringer vi ubevidst med ind i parforholdet. Det gør kun ligningen endnu vanskeligere at løse. Hvert par sin ligning, men der er naturligvis en række fællestegn. Og i dag handler det om, at vi tilsidesætter parforholdet og helliger os forældrerollen. Når parforholdet bliver svært, og vi føler os svigtede af den anden, kaster vi al kærligheden på børnene. Det er meget nemmere, men et stort ansvar for børnene. Ligesom parforholdet stille og roligt visner.

Så vi må nedbryde ligningen for bedre at forstå hvert element. Dvs. hvorfor er tidens mand en drengerøv? Hvorfor er tidens kvinde mere end noget andet mor? Og hvorfor er det så vanskeligt for tidens parforhold at bevare et varmt kærlighedsforhold? Og hvordan bryder vi mønstrene og genfinder den gnist, der skal få vores kærlighedsforhold til at leve?

Det er først og fremmest en rejse, en erkendelsesproces, der kræver åbenhed, lyst og mod. Og det er ikke altid lige nemt at kigge dybt ind i sig selv – af og til, bliver vi mødt af et syn, vi ikke ligefrem jubler over. Ligesom nogle erkendelser tager lang tid og kan svære og til tider gøre ondt. Andre gange ligger de lige for, og vi er hurtige til at absorbere dem. Kig med både ærlige, kritiske og kærlige øjne på dit parforhold – og dig selv. Og det kan sagtens være, at din rejse kræver et par afstikkere og omveje, men den vil uden tvivl være det hele værd. For potentialet er så stort. Findes der egentlig noget bedre end at leve lykkeligt med sin udkårne?

Neutralisering mindsker adfærdsproblemer

Kastration af en hanhund er en neutraliseringsform, hvor testiklerne bliver fjernet ved en mindre operation, og man letter tilværelsen betydeligt for hunden. For en stor del af en hanhunds adfærd er ikke hverken hensigsmæssig eller velegnet, hvis han skal leve i en familie. Han må ikke parre løbske hunhunde, møbler eller gæster.

Han skal heller ikke pludselig stikke af hjemmefra og i timevis strejfe efter hunhunde i løbetid. Samtidig bør hans naturlige drift som flokfører holdes nede, da hans flok jo består af familien, som alle skal være over ham i hierakiet. Så ved at kastrere en hanhund mindsker man risikoen for adfærdsproblemer som strejfen og dominans. Ligesom en kastreret hanhund har langt lettere ved at tilpasse sig familielivet og meget bedre vil kunne koncentrere sig om sine daglige opgaver.

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her