Pagten mellem befolkning og stat II

Pagten mellem befolkning og stat episode 2

Pagten mellem befolkning og stat er en miniserie, der handler om epidemibekæmpelsen og den aftale, som befolkningen har indgået med myndighederne. Begge parter har forpligtet sig til at gøre det nødvendige for at komme igennem krisen. Befolkningen accepterer restriktionerne, hver eneste er en byrde, og myndighederne skal føre os socialt, sundhedsfagligt og økonomisk sikkert ud på den anden side. Med hjælp fra en hastevedtaget ny epidemilov. Har myndighederne opfyldt deres del af aftalen? Har deres indsats mod pandemien været så målrettet og effektiv, at byrden på befolkningen gav mening? Dét vil jeg undersøge den kommende tid.

Episode 2: Et gigantisk svigt af de ældre og sårbare

Langt de fleste mennesker mener, ligesom jeg, at døden er et livsvilkår, vi må acceptere og i bedste fald forene os med. Og selvfølgelig allerhelst i den naturlige rækkefølge, hvor de ældste tager herfra først. Den rækkefølge har coronaen vendt på hovedet, og epidemibekæmpelsen har helt grundlæggende handlet om at beskytte de ældre og sårbare. En præmis befolkningen har accepteret og uden modstand underlagt sig.

Statsministeren sagde på et pressemøde den 30. marts: ”Vi har nu 77 dødsfald i Danmark. Hvert mistet liv er en tragedie”. Det blev også gjort klart, at regeringens mål først og fremmest var og stadig er ”…at redde menneskeliv. Hvis færre bliver smittet, vil færre dø. Vi skal passe på vores ældre og mest sårbare”. 

Hvis myndighederne havde håndteret deres del af aftalen og levet op til deres eget mål, ville restriktioner og anden nedlukning have været acceptabel. Ligesom Heunicke ville have haft bedre grund til at føle den stolthed over håndteringen, som han offentligt har sagt, han føler. 

For de danske plejehjem – fyldt med ældre og sårbare – har været ramt af smitte. Og det er ikke en målgruppe, der suser rundt på natklubber uden at holde afstand. Tværtimod har de været underlagt så strenge besøgsrestriktioner, at flere organisationer har kaldt dem uværdige. Så mens de har siddet isoleret i selvbeskyttelsens navn, har myndighederne ikke forhindret de mange smitteudbrud ved ganske simpelt at teste ofte nok. Det har været et krav, at plejehjem blev PCR-testet – dog kun én gang om ugen. På trods af efterårets store testkapacitet – og de nye lyntest. I stedet har smitten hærget og de liv, der var allermest i fare, blev taget af en coronavirus. Lige præcis dét vi skulle undgå, og som befolkningen har accepteret som den enestående trussel, vi skulle afværge gennem afsavn, social og økonomisk nedtur.

Vi har indtil videre haft 857 coronarelaterede dødsfald blandt beboere på plejehjemmene.

Eksperter efterlyser og efterlyser – uden at få svar

Både de offentlig ansattes fagforbund, FOA, og Ældresagen har adskillige gange rettet direkte henvendelse til sundhedsmyndighederne og Heunicke for at få indført langt flere tests på plejehjemmene. Især lyntest af personalet, når de møder på arbejde, ville give god mening, for de med mest virus i sig, og som smitter mest, ville blive fanget. Og svaret er klart efter blot 15 minutter. Men det er først nu, at lyntest er ved at blive rullet ud på plejehjemmene (hvilket giver lavere kapacitet til andre de kommende uger).

Især i december blev sundhedsvæsenet væsentligt mere presset, og i anden bølge har antallet af indlæggelser været tre gange så højt som i foråret – og med en stejl kurve i december. Til et pressemøde den 16. december, hvor samfundet blev lukket helt ned, sagde statsministeren:

Vi gør det, vi gør i dag, fordi det næsten ikke er til at bære, at vi så tæt på en vaccine, som vi er nu, risikerer, at der er ældre og sårbare, som bliver smittet, med risiko for at de bliver alvorligt syge”.

Igen blev vi mindet om, at vi skal beskytte de ældre og sårbare. Igen blev vores samfund lukket ned med de store omkostninger, der følger med. Igen bøjede befolkningen sig i støvet og respekterede de mange restriktioner, holdt jul på nye måder og fejrede nytår med take away for at støtte lokalt. Og skam over de, der flygtede til varmere himmelstrøg, når vi nu ”sammen – hver for sig” var så godt i gang med at passe på de ældre.   

Tallene fra Statens Serum Institut pr. 5/2-2021

Alligevel spredte smitten sig, og alene i december og januar har der været 427 coronarelaterede dødsfald blandt beboere på plejehjemmene. Igen blev plejehjemsbeboere udsat for smitte. Igen steg dødstallene blandt de ældre. Og igen var myndighederne musestille om egne fejl og især mangler. Til pressemødet den 28. januar, hvor restriktionerne blev forlænget med en måned, var et af myndighedernes hovedargumenter en alvorlig belastning af sundhedsvæsenet.

Myndighederne har haft nemt ved at formulere deres krav til befolkningen. Altid i fællesskabets navn og samfundssindets navn. Det bliver dog tydeligere og tydeligere, at det er dét, de har været bedst til. At lægge ansvaret over på befolkningen. De mange dødsfald på plejehjemmene er et gigantisk svigt af først og fremmest de ældre og deres pårørende. Og dernæst resten af befolkningen, hvor store grupper i øjeblikket er bragt i knæ under anden nedlukning både økonomisk, socialt og psykisk.

Det er et svigt, men det i sandhed også en skandale.

Det fører videre til et uundgåeligt spørgsmål. Kunne vinterens store belastning af sundhedsvæsenet primært tilskrives de store smitteudbrud, der har været på plejehjemmene i december og januar? Kunne anden nedlukning have været forhindret, hvis myndighederne havde beskyttet beboerne på de mange plejehjem, der har haft både små og store smitteudbrud under anden bølge?

Hvis ikke du har læst episode 1, kan du se det her.

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her