Pagten mellem befolkning og stat

Pagten mellem befolkning og stat er min nye miniserie...

Pagten mellem befolkning og stat er en miniserie, der handler om epidemibekæmpelsen og den aftale, som befolkningen har indgået med myndighederne. Begge parter har forpligtet sig til at gøre det nødvendige for at komme igennem krisen. Befolkningen accepterer restriktionerne, hver eneste er en byrde, og myndighederne skal føre os socialt, sundhedsfagligt og økonomisk sikkert ud på den anden side. Med hjælp fra en hastevedtaget ny epidemilov.

Har myndighederne opfyldt deres del af aftalen? Har deres indsats mod pandemien været så målrettet og effektiv, at byrden på befolkningen gav mening? Dét vil jeg undersøge den kommende tid.

Episode 1: Katastrofal smittesporing

En international undersøgelse er netop blevet offentliggjort, hvor 98 landes håndtering af pandemien vurderes efter kriterier som test, antal smittede og dødsfald.

Danmark indtager en 23. plads.

Tænketanken Sydney Lowy Institute har vurderet 98 landes indsats under coronapandemien

Den væsentligste årsag til den sløje placering er, at vi ikke har udnyttet vores store testkapacitet til at smittespore effektivt. At vi trods alt stadig holder os i den øverste tredjedel kan tilskrives den danske befolknings store tillid til myndighederne og derfor accept af restriktionerne. Det er en interessant balance. Vi ryger ned på listen, fordi myndighederne ikke har været dygtige nok, og vi undgår bunden, fordi befolkningen har udvist ansvar og lydighed. Tænk, hvor vi kunne have været, hvis myndighederne havde været ligeså dygtige som befolkningen. For netop den manglende, effektive smittesporing bærer et stort ansvar den situation, vi befinder os lige nu og vil blive et mørkt kapitel i vores coronahistorie.

Den danske smittesporing har båret præg af myndighedernes mange strategiskift og manglende vilje og evne til at anerkende test og smittesporing som de helt afgørende værktøjer for at kunne kontrollere en virus og inddæmme smitten. Svartiden på testresultater har også været alt for lang, og testkapaciteten blev først for alvor udvidet, da vi fik hjælp fra private virksomheder, men testkapacitet uden smittesporing er lidt ligesom at køre bil uden rat.

Efter et tungt forår, hvor omstillingen fra erantis-idyl til dødstrusler fra en epidemi var en famlen i mørket, kunne myndighederne med statsministeren i spidsen endelig den 12. maj påbegynde genåbningen af vores samfund. De var nu klar med en helt ny strategi, der lagde afbødningsstrategien (rød og grøn kurve) i graven. I stedet goddag til en trebenet strategi ” test, sporing og isolation”, der skulle være vores vigtigste våben i kampen mod corona. Her et kort uddrag af, hvad statsministeren sagde:

” Vi er nu i den situation, at det kun er nogle få europæiske lande, der tester flere indbyggere, end vi gør. Men vi har behov for at blive endnu bedre. Og derfor har vi behov for en effektiv smitteopsporing. Vi har behov for at isolere de syge, så vi kan bryde smittekæderne, uden at skulle lukke samfundet ned igen. Nu, hvor vi har virus under kontrol, så skal myndighederne også sætte ind med en effektiv smitteopsporing. Når en person konstateres smittet, så vil myndighederne, allerede fra den her uge, begynde at opspore, hvem den smittede har været i kontakt med”.

Det var altså dagen, hvor danskerne blev lovet, at to måneder i mørket var forbi. En ny strategi med fokus på test og smittesporing ville bringe lysere tider tilbage til en lettere underernæret befolkning. Løftet udmøntede sig i en hotline, hvor smittede af egen fri vilje (samfundssind) kunne ringe ind og fortælle, de var smittede og få hjælp til smittesporing af nære kontakter (kender man ikke selv dem?). Samfundssindet stak dog kun dybt nok hos 111 borgere, der kontaktede ”hot”line. Det tvang myndighederne til igen ændre spor og påtage sig et langt mere proaktivt ansvar. Den 10. juni blev enheden ”Coronaopsporing” etableret under Styrelsen for Patientsikkerhed. De ansatte er siden døbt coronadetektiver.

Det ville gode, gamle Sherlock nok ikke have brudt sig om.

En trebenet strategi på et ben

For at supplere coronadetektiverne og for alvor fyre op under smittesporingen, blev en smittestop-app lanceret den 18. juni. Efter en uge havde 500.000 danskere downloadet appen (i midten af december var det 1.975.091), der målrettet skulle advare, hvis du havde været i nærheden af en smittet.

Efter en rolig sommer fastholder eksperter stadig, at der skal være styr på smittesporingen inden anden bølge. For det er ikke på toppen af bølgen, at smittesporing for alvor beviser sit værd. Det er på vejen derop. Som fx lokale udbrud, der kan inddæmmes, inden smitten spreder sig til resten af landet. Direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, sagde den 4. august, at smitteopsporingen var helt klar og forberedt, hvis smitten skulle stige igen.

Statens Serum Institut kom i december med deres beregninger af, hvilken rolle smittesporing kan spille

Smitten fortsatte med at stige gennem august med lokale udbrud i Århus og Silkeborg, og smittekæderne blev ikke brudt. Siden spreder smitten sig til resten af landet. Hverken detektivenheden eller smittestop-appen havde den store succes i efteråret. I oktober blev der fundet 16 smittede alene baseret på appens advarsler.

Den 16. december lukkede hele landet ned igen.

Når du arbejder med en trebenet strategi, skal alle tre ben levere for at holde balancen. Testkapaciteten blev igen betydeligt udvidet i december og igen med hjælp private virksomheder, men smittesporingen fulgte ikke med og får dermed også det tredje ben i strategien ”isolation” til at ryste. Altså en trebenet skammel på et ben… Man kan ikke undgå at overveje, om private virksomheder også skulle have hjulpet med smittesporingen. Men med en socialdemokratisk regering, der med næb og kløer fastholder så meget som muligt i offentligt regi – uanset kvalitet og effektivitet – sker det nok ikke.

Effektiv smittesporing er langt mere økonomisk end nedlukninger

Det er et alvorligt aftalebrud. Befolkningen har leveret deres del af aftalen, og myndighederne har svigtet ved på intet tidspunkt, siden lanceringen af en ny strategi den 12. maj at implementere den.  Og det er derfor et uundgåeligt spørgsmål at stille, om anden nedlukning kunne have været forhindret, hvis smittesporingen rent faktisk havde fungeret efter hensigten?

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her