Uddannelse: Livets skole

Westie, range rover evogue
Min uddannelse er ikke et helt lige spor.

Livets skole er noget, jeg engang var begyndt at svare, når jeg til middagsselskaber blev spurgt til min uddannelse. Og så var jeg selv ved at dø af grin, for det er verdens mest kiksede udtryk, men alligevel med en lille snert af sandhed i sig. Hvor fedt… Hvad er din uddannelse? Puh du, jeg har gået i livets skole… Altså så komisk og især fordi jeg jo ikke var 85 år, da jeg svarede sådan. Jeg er dog gået væk fra det. Men det er altså også, fordi jeg nu er så gammel, at der ikke længere bliver spurgt til min uddannelse.

Der er så meget debat og snak om de unge og uddannelse – især inden corona. Ligesom jeg af unge ofte bliver spurgt til det med ikke at have en uddannelse. Især af de, som også godt kunne tænke sig at springe den del af livet over. Måske jeg kunne levere nogle skyts. Men det kan jeg faktisk ikke. Jeg plejer at svare, at jeg var ung i en anden tid (ØVVVVVV), og kravene er blevet anderledes og måske større. Så uddannelse er godt i dag. Det grænser til politisk korrekt, hvilket jeg ellers er modstander af.

Når det så er sagt, så kan jeg uddybe lidt, for der er rigtig mange ting, der skal falde i hak, når man skal klare sig uden uddannelse. Man mangler en referenceramme, det er nok det vigtigste, jeg kan pege på i dag. Og den skal du så selv skaffe dig. Jeg har været ufattelig heldig i forhold til mit arbejdsliv. Jeg har altid mødt de rigtige mennesker på de helt rigtige tidspunkter i mit liv, der har været villige til at give mig en chance – selvom jeg ikke på papiret var den mest oplagte kandidat. Uden disse mennesker var det ikke gået, for jeg har lært alt, hvad jeg kan på den måde – gennem andre og deres evne til i en eller anden forstand at lære mig op.

Jubel optimist

Da jeg startede i Danmark som freelance journalist som 24 årig uden anden skriveerfaring end sidelange breve til familie og venner, en naturlig sans for at skrive og god i skolen til dansk var der godt nok lang vej hjem. Jeg kan stadig undre mig over, at min chefredaktør dengang, Anne Nimb, tog mig ind. Men mit held startede vel egentlig med, at jeg var gift med en journalist, som gad bruge hver aften på at læse mine artikler, kommentere og hjælpe mig i gang. At jeg totalt manglede kritisk sans, forsøgte han også at lære mig, men jeg er stadig ikke super skarp på den front. Hvis jeg lavede et interview, og vedkommende fortalte mig, at han var Danmarks bedste, så blev jeg så begejstret – HVOR FEDT!!!! – at jeg skrev sådan. Så nogen Cavling pris havde jeg såmænd aldrig vundet, hvis jeg var blevet i faget.

Det næste er så, at du skal være villig til at få nogle tæsk, for det har jeg godt nok også fået. Mange. Forstået på den måde, at når du ikke ved noget, så skal du lære det. Og det gør du ved at prøve dig frem – helst lidt forsigtigt i begyndelsen. Det var heller ikke en spidskompetence, så jeg har selvfølgelig måttet kæmpe lidt ekstra og modtage lidt flere gok i nødden. Jeg kan huske, at jeg engang til et møde kom til at sige, jeg ikke helt vidste, hvad power point var… Ih guder. Der blev jeg godt nok til grin, og jeg kan stadig huske, jeg blev lidt ked af det. Hvor fanden skulle jeg vide det fra? I øvrigt hader jeg stadig power point.

Så den med livets skole er ikke helt skæv. Jeg mener sagtens, man kan klare sig – også godt – uden en uddannelse, hvis man er villig til at lære af andre og rejse sig, når man er blevet lagt ned. Men jeg vil nok anbefale unge i dag at få en eller anden uddannelse. Det er nok i sidste ende nemmere og bedre – og en væsentlig mere lige vej.

Du kan læse om min kometkarriere her.

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her