Kometkarriere

hortensia

Kometkarriere er sådan en fantastisk udtryk, når karriere ikke kan stå alene, men simpelthen må udvides til noget, der bare er hurtigere end lynet. Det er et udtryk, jeg mødte for mange år siden, hvor jeg sad ved siden af en mand til en fest, der som det første spurgte, hvad jeg lavede (den type altså!!), hvor jeg svarede, jeg var på reklamebureau. Så følte jeg, at jeg også høfligt måtte spørge ham, hvad han lavede – både ham og fruen var advokater (som jeg husker det) og fruen i gang med en kometkarriere… Hold da op, kunne jeg så svare. Hvad siger man ellers? Jeg kunne ikke så godt sige, det også var min ting, eftersom min karriere – hvis man overhovedet kunne beskrive mit arbejdsliv sådan – nok ikke ligefrem var kometagtig. Faktisk taler vi nok heller ikke engang lynets hast.

I forbindelse med åbningen af min blog får jeg en del spørgsmål, som jeg selvfølgelig gerne vil forsøge at besvare, hvis det er lidt relevant ;). Og flere har spurgt til mit arbejdsliv, uddannelse og karriereforløb. Ak, jeg ved ikke helt, hvordan det er sket, men jeg må jo på en eller anden måde have sendt et stærkt signal om en beundringsværdig fortid.

Jeg har på mange måder haft et ret fantastisk arbejdsliv, selvom jeg ikke har taget en uddannelse. Mere om den del i et andet indlæg, eftersom det også er noget, jeg bliver spurgt til. Det er meget vanskeligt, næsten umuligt, at skrive kort om mit arbejdsliv, for jeg har prøvet utroligt meget forskelligt. Med blandet succes kan jeg vel også godt indrømme her ;). Men i overskrifter er det sådan, at jeg som helt ung boede fire år i Østeuropa pga. min mands job. Da vi vendte hjem startede jeg som freelance journalist og fik faktisk hurtigt faste aftaler – takket være en tålmodig chefredaktør, der påtog sig den halvtunge opgave at lære mig op. Jeg var meget glad for det og fik efter et års tid mit eget lille blad at rode med.

Kursændringer er mit speciale

Så var jeg i London på en opgave, hvor jeg mødte Per Djervig-Chamby, som inviterede mig ind til Sepia – og det blev min ankomst til reklamebranchen. Her var jeg tre år og lærte ufatteligt meget, var med på de bedste kunder og fedeste kampagner og havde næsten en fest hver dag. Efter at have vundet nogle reklamepriser flyttede jeg bureau. Og her svor jeg over for mig selv, at jeg ville være dødsensalvorlig og enormt fokuseret – det var et større job med mere ansvar og andre budgetter. Det man nok ville kalde en forfremmelse. Slut med at være underholdningschef som jeg på en eller anden måde også var endt med at blive hos Sepia.

Det gik også meget godt, selvom jeg nok faktisk har set lidt stram ud i betrækket i starten, hvor jeg øvede mig meget i at være alvorlig. Og seriøs. Men jeg tror ikke engang, der gik et år, før jeg atter sad med underholdningshatten på og arrangerede bureaufester og fredagsbar… Men jeg tror også, jeg endte med at beslutte, at jeg jo godt kunne være seriøs med mit arbejde og samtidig more mig. Noget i den stil. Jeg kan tilføje, at jeg ikke synes særlig godt om at være leder, det interesserer mig ikke. For jeg synes meget, det kommer til at handle om ferieønsker og fridage. Da jeg var ung, var det drømmen… Men det er altså ikke noget for mig, og jeg har sikkert heller ikke været særlig god til det.

Efter tre virkelig spændende år valgte jeg at stoppe. Jeg ville gerne tilbage til friheden som freelancer, og jeg var træt af arbejdstiderne med Johan derhjemme. Vi havde haft au pair piger 6-7 år, og det var jeg også lidt træt af. Ligesom jeg var træt af at se ham så lidt. Så jeg kastede mig ud som freelancer og det gik faktisk rigtig godt. Flere af mine kunder kom dryssende med mig, så det var virkelig fedt.

Siden er der sket så mange, andre ting. Jeg var ved at åbne By Malene Birger butik i Hellerup, og jeg var af den grund nødt til at lære at stå i butik, så jeg har både været i butikken i Antonigade og i Companys på Strøget. Sidstnævnte tænker jeg stadig tilbage på med stor glæde, for det var en fin tid. Jeg elskede at stå i butik, som jo var helt, helt anderledes end noget, jeg havde prøvet før. Så det var trist, da den lukkede!

Siden vendte jeg tilbage til tekstforfatter opgaverne, har skrevet et par bøger sammen med Gyldendal og i det hele taget haft mange både spændende og kedelige opgaver. Sådan er det jo.

I dag er jeg blogger, hvad det så end betyder og medfører. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der kommer til at ske. Lige nu handler det hele om at få produceret masser af indhold, prøve mig lidt frem og siden skal jeg til at komme videre med ideerne og udvikle konceptet mere. Men pt. er det mit fokus, og selvom det er hårdt arbejde, er jeg glad for det (næsten) hver dag 😉

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her