Angrebet af Istanbul

Angrebet af Istanbul

Istanbul er det vildeste angreb på alle dine sanser og på enhver måde. Jeg vekslede dagligt mellem at være hvinende begejstret til at være så aggressiv, at jeg kunne have slået en tilfældigt forbipasserende ned på åben gade. Der bor 20 millioner mennesker, og det er i hvert fald ingen hemmelighed, for det vrimler og myldrer alle steder. Uanset hvor du er eller kigger hen, er der simpelthen bare fuldstændig pakket. Det er en vild oplevelse. Og nok beslægtet med at bo i en myretue.

Istanbul er for længst udråbt til at være kontrasternes by. En kliche, som jeg faktisk må tilslutte mig, og jeg kan ikke komme i tanke om en storby, hvor det i samme grad er sandt. Der er så grimt nogle steder og så fantastisk smukt andre. En taxachauffør brugte det meste af en tur på at forklare os returruten med toget, så vi kunne spare lidt penge. Han kunne jo ikke vide, at jeg nægtede offentlig transport af skræk for corona. En anden taxachauffør var så aggressiv over, vi ikke ville betale hans ustyrlige overpris, at jeg frygtede, han kørte ind i betonvæggen på motorvejen. Maden kan i glimt være så stærk, at tårerne pibler frem. Og andre gang smage af så lidt, at du ikke ved, hvad du egentlig har proppet i munden. Der er fuldstændigt tildækkede muslimske kvinder, og der er hotpants tre meter derfra.

Moskeerne er noget af det smukkeste i Istanbul

Der er mange moskeer i hele byen, og du kan ikke undgå at få øje på en, hvis du lader øjnene spankulere frit rundt. Hvis du sejler, kan du fra vandsiden for alvor se de mange kupler og pastelfarvede rundinger. De er små stykker kunst jævnt fordelt over hele byen på begge sider. En lille smule af skønheden fordufter, når du med vestlig mentalitet bliver hevet til side af helt tildækkede kvinder for at afvise dig, selvom din kjole går ned under knæene. Selv i en til formålet indkøbt papir-badekåbe blev der hevet og trukket, før jeg fik tilladelse til at bevæge mig inden for. Det er religion. Det er kulturforskelle. Og begge dele er naturligvis noget, man skal respektere. Det ændrer bare ikke på, at jeg med en vestlig opvækst føler det en smule grænseoverskridende at blive behandlet som kriminel, fordi man kan se halvdelen af mit skinneben.

Masser af restauranter og god mad

Så hvis du kombinerer det stærkt modsætningsfyldte med en meget hektisk stemning, får du Istanbul. Som turist er det en nem by, fordi der er så meget at se. Og ligeså svær, fordi den er tidskrævende at bevæge sig rundt i pga. en tung trafik omkring centrum. Her er det, at offentlig transport under normale omstændigheder måske kunne komme ind i billedet som en reel tidsbesparende mulighed, men som vi ikke benyttede os af.

Roof Meeze blev vores yndlingsrestaurant i Istanbul

Der er masser af restauranter lige fra de fedeste rooftop placeringer til det helt jævne gadekøkken. Vi bestilte som regel om aftenen ”mixed meze” til forrret, som bedst kan sammenlignes med spanske tapas. Det er bare en masse forskellige små retter som stegte rejer, hummus, stegt aubergine, spinat, peberfrugtmos, falafler, blæksprutter og den slags lokale delikatesser både kolde og varme. Og typisk serveret med lunt fladbrød. Virkelig lækkert. Fisk, skaldyr og naturligvis kebab kan du få i alle afskygninger og næsten allevegne. Ligesom en lille kop te er noget, du bliver tilbudt i mange butikker, og som er umulig at afslå, hvilket forlænger besøget med ca. 30 minutter, der passende kan bruges til at diskutere prisen. For næsten alt er til forhandling.

Da vi ankom til vores hotel, blev bilen standset af store bomme og et mindre sikkerhedstjek, som vi senere opdagede er ren rutine. Bagagerummet skal gennemses, og så kører de et bombespejl under bilerne. Der er sikkerhedstjek i form af gennemlysning af tasker mange steder. Ganske ofte politikontrol ved indkørsel til tunnellerne. Og så er der meget synligt og usynligt politi i gaderne. Så terrortruslen lever i Istanbul og noget, man lige skal vænne sig til. Og især meget nærværende på hotellerne. Kombineret med min rædsel ved tanken om at få corona og blive isoleret to uger på et tyrkisk hotel, gjorde nok dagene lidt mere dramatiske end normalt, når jeg rejser.

Istanbul er helt bestemt et besøg værd. Og en meget spændende by. Men den er også anstrengende. Der var tidspunkter, hvor jeg nærmest følte mig helt udmattet, overmæt, når jeg kom tilbage til hotellet. Til gengæld er Istanbul ikke ligegyldig, så det er uden tvivl en rejse, som jeg aldrig vil glemme. Det i sig selv er nok til, at Istanbul bare er et must at besøge.

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her