Hvordan kommer du af med cellulite?

Cellulite er faktisk til at reducere på enkel vis

Hvordan kommer du af med cellulite er et af de mest stillede spørgsmål (af kvinder) overhovedet. Det optager mange, og der er i tidens løb lanceret massevis af cremer mod netop dette, lille problem. På godt gammeldags, dansk: Appelsinhud! Og der skal en del research til at finde et kvalificeret svar.

Legology stifter, Kate Shapland, har faktisk et godt bud. Desværre kan jeg afsløre, at der ikke er én nem og enkel metode. Problemet med appelsinhud er, at der ikke er én årsag til, det opstår og derfor heller ikke et produkt til at fjerne det. Det er en kombination af rigtig mange faktorer som hormoner, blodcirkulation, livsstil og endda medicin. Og det er ikke et fedtproblem, undervægtige kvinder kan sagtens have appelsinhud, det handler mere om placeringen af fedtceller i en kvindekrop (!!).

I takt med, vi bliver ældre sker der også det, at huden bliver mindre stram og yder derfor mindre ’støtte’, hvilket kan gøre fedtcellerne mere synlige. Hudens tilstand spiller derfor en stor rolle. Tørbørstning og en god fugtighedscreme kan faktisk alene gøre en synlig forskel. Men derudover er der én fælles faktor i alt det her, som handler om væske ophobning. Hvis du får styr på den del, vil din appelsinhud muligvis ikke helt forsvinde, men den vil helt sikkert blive reduceret.

Sådan reducerer du

Der er altså ikke tale om et produkt, du bare skal have fat i. Appelsinhud er linket sammen med hele kroppen, og det handler ikke bare om fedt, din mad eller et hudproblem. Men altså en hel masse forskellige faktorer, der tilsammen udgør problemet. Den gode nyhed er, at du ikke behøver gå til ekstremer for at behandle det. Det er en kombination af forholdsvis simple ting, der kan gøre en forskel. Der er nogle ting, der ikke er til forhandling som drik masser af vand, du er nødt til at drikke vand for at komme af med væskeophobninger. Samtidig er vand med til at rense din krop.

Et andet godt råd er havreklid, fordi det er så rigt på fibre og protein, så det absorberer op til 20 gange sin egen volumen i væske, og så er det godt mod oppustet mave. Spis gerne 1-1,5 spsk. hver dag. En sidste vigtig ting er at tørbørste kroppen hver dag bare 30 sekunder. Arbejd fra fødderne op med små, hurtige strøg og fokuser på bagsiden af knæene, indersiden af lårene og under brystbenet, hvor lymfeknuderne sidder.

Du kan også bruge et produkt. Nogle specifikke ingredienser har vist sig at virke inklusive koffein, der er en stimulans (at få væsken til at bevæge sig rundt om fedtcellerne er afgørende), men enebær og siberisk granekstrakt er også vanddrivende. Det handler om at dræne for væske (ikke fedt) for at gøre en forskel.  

Få hjælp fra maden

Selvom appelsinhud ikke er et fedtproblem, så kan det selvfølgelig hjælpe at spise rigtigt. Mad med meget salt, sukker, kulhydrat og grøntsags baserede diæter kan fremme væskeophobning. To teskeer salt er fx nok til at holde på en liter vand i dit kropsvæv i op til to dage! Protein er derimod det modsatte og sender væske ud med urinen. Samtidig er protein med til at sikre din huds elasticitet. Så hvis du øger mængden af protein i din mad og samtidig drikker mere vand, har du en sand dræber kombination til at behandle appelsinhud.

Hvis du insisterer på at supplere disse enkle fremgangsmåder med kosttilskud, så er kalium og magnesium god hjælp til at regulere kroppens væskeniveau ligesom Turmeric kan det samme, men som også har virkelig gode reparerende effekter. Jeg tager det mod ømme led og muskler, og det virker.

Sådan, et for mange, stort problem er altså overraskende nemt at komme til livs. Eller i hvert fald reducere det betydeligt! Meget enkelt. Du skal tørbørste og sikre, du ikke ophober væske.

Kilde: NET-A-PORTER

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her