Hvilke farver skal du bruge?

Emma Stone med Shiseidos perfect rouge, fuchsia som er et perfekt farvevalg

Jeg har skrevet et indlæg om hudens undertone, og hvor vigtigt (afgørende) det er at vide i forhold til farvevalg. Så jeg går ud fra, du nu har helt styr på din undertone. Hvis ikke så kan du læse mere om det her.

Som skrevet før så arbejder man med tre undertoner; varm, kold og neutral. Hver undertone spiller selvfølgelig bedst sammen med en bestemt række farver, mens den neutrale faktisk klarer det meste ;). Hvis du rammer spot on med en farve, der matcher din undertone, vil du (og andre) oplever, du nærmest stråler med farven. Og er det en hel forkert match, så vil de opleve det modsatte – udpint something… Ikke så fedt.

Jeg kan fx rigtig godt lide de der sådan lidt afdæmpede, tonede pasteller som en nude rosa. Men det er altså ikke særlig heldigt til mig. Jeg ser sådan lidt farveløs ud. Hvorimod stærkere og klare farver som fx pink er fine.

Kort sagt, hvis du har en varm undertone er alle jordfarver typisk gode; varm gul, orange, gul-grøn, lyse pasteller, brun og orange-rød. Med en kold undertone vil farver som lilla, blå, grøn, blå-grøn, tomatrød, pink og sort være super. Er du neutral kan du sikkert klare de fleste farver.

Det samme vil gøre sig gældende med make-up – læbestift, øjenskygge, blush og foundation. Måske endda endnu vigtigere end tøjet. Din hud kan enten stråle eller se mat (læs: træt) ud. Et meget sjovt testforsøg er, at du lægger en varm make-up i den ene side af ansigtet og kold i den anden – ser lidt komisk ud især med læber, men prøv. Gå så ud i dagslys med en spejl i hånden og et stk. papir, som du holder op foran den ene side. Byt rundt og se selv, hvilken side der klæder dig bedst. Det var faktisk sådan, at jeg opdagede, at mine ferskenfarvede læber ikke ligefrem gjorde mig en tjeneste – hvilket jo er stik imod ånden i make-up!!!

Hvis du virkelig vil fordybe dig i make-up farver til forskellige undertoner, så kan du læse meget om det (find fx den perfekte nude læbestift) her.

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her