Homemade: Slidte jeans

slidt denim, jeans, huller i jeans
Et par jeans efter en tur med rivejernet

Jeg har altid været virkelig glad for jeans i alle farver og vaske – engang de lavtaljede, men de dage er definitivt forbi, fordi man får så korte ben!!! Jeg er heller ikke så vild med de helt super skinny, jeg er for gammel på en eller anden måde. Jeg er vild med ‘boyfriend’, men har meget svært ved at finde et mærke, som jeg kan bruge. Men uanset hvad så jeg glad for jeans.

Hvis jeg bliver sådan lidt småtræt af et par jeans, så ændrer jeg looket ved at gøre dem slidte (medmindre selvfølgelig, de er det i forvejen). Og det er nemt. Du kan også spare penge, for normalt er de slidte noget dyrere. Så det er en absolut win-win.

Du skal bruge enten groft sandpapir, en fodfil (grove side) eller et rivejern. Jeg foretrækker sidstnævnte, men det kræver, du har et godt et med håndtag ;).

Du kan enten gå efter slidte pletter, og så skal du bare rive løs dét sted, du vil have dem. Du river bare direkte på stoffet, indtil du kan se, der begynder at ske en forandring. Som på nederste billede til højre.

Hvis du vil have huller – som på billedet øverst til højre – skal du klippe en lige streg (ikke et decideret hul) på tværs i den størrelse, du vil have. På billedet er mit ikke så stort, men det bestemmer du jo selv. Når du har klippet en streg, så river du bare ovenpå. Og fortsætter til de hvide tråde løsner, og kanterne bliver ‘slidte’.

Det er virkelig nemt, og du kan jo selv dosere helt, hvor slidte de skal være – med eller uden huller. Det ser ret fedt ud bagefter. En tur i vaskemaskinen gør det fuldendt – evt. suppleret med en ekstra tur med rivejernet, hvis du synes, det er nødvendigt.

God fornøjelse 😉

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her