Filmen Wonder boy

kjole, mand portræt
Wonder boy Olivier Roustein, Balmain

Filmen Wonder boy er en dokumentar af samme navn om designer og kreativ direktør hos Balmain Olivier Roustein, 34 år. Hans gennembrud kom, da han allerede som 25-årig blev kreativ direktør hos Balmain – en af de absolut yngste nogensinde til at stå i spidsen for at stort, fransk modehus.

Det er efterhånden blevet helt almindeligt anerkendt, at ethvert fashion brand med en god historie, er nødt til at få sig en dokumentar. Dior, Valentino, Vogue, Manolo Blahnik, Gucci og Zac Posen har det allerede, og flere nye er på vej. Derfor ikke den store overraskelse, da Balmain meldte sig på banen sidste efterår med en dokumentar om de sociale mediers kæledægge Olivier Roustein, der med 5,5 millioner følgere på Instagram og en æstetisk sans på de helt høje oktaner, har formået at sætte Balmain tilbage på verdenskortet med fuldstændig maksimalistisk stil – glem alt om ‘Scandi cool’. Det er nærmest det modsatte.

Alle tog fejl

Jeg tror nok, det var ret udbredt, at forventningerne til ‘Wonder boy’ måske nok var høje, fordi Olivier Roustein i sig selv er godt indhold, men forventningerne var trods alt inden for den ramme, at filmen ville være fortællingen om hans fantastiske liv i centrum af Paris og som fransk, medie darling. Men det var så helt forkert. Som i meget forkert. Vi ser godtnok Olivier Roustein løbe ud til et jublende publikum efter endt show, blandt fotografer, masser af bling og side om side med Kim Kardashian og Jennifer Lopez (Met Gala outfit). Vi ser også, hvordan han arbejder med kollektioner og utrætteligt retter og retter, indtil han er tilfreds. Men det er slet ikke, hvad filmen handler om. Det er bare sådan lidt tryllestøv kastet ned over en ung mand, der kæmper med at forstå sig selv, og hvor han kommer fra.

Olivier Roustein er sort, forældreløs og homoseksuel. Han blev adopteret af et fransk par som 1-årig, men har hele sit voksne liv søgt efter sine rødder. Filmen handler om denne søgen, hvor filmskaber Anissa Bonnefont hudløst ærligt og uden filter følger hans vej gennem fransk bureaukrati for at lokalisere hans mor. Et forsøg på at afsløre alle hemmelighederne omkring hans egen fødsel.

Filmen handler ikke om mode. Men meget mere om kontrasten mellem fem-stjernede hoteller, supermodeller, bobler og fester og wonder boy Olivier Roustein alene i sin store lejlighed, siddende ved et tomt bord og spise cornflakes. Ydersiden og indersiden. Og der er faktisk langt mellem de to.

Til New York Times har Olivier Roustein sagt om filmen: “People don’t label Balmain, but they label me, because of my social media. They think I am the designer who loves myself, because I post so many selfies. But I realized I had become a caricature of myself, and trapped myself; that the image was my protection, because it meant I did not let anyone into the truth of my world. I want to lose it; I want to be myself rather than the person I pretend to be. But no one could have expected we would go so far.”

Den er virkelig værd at se. Den handler om så meget andet end mode, men måske især om identitet. Med filmen håber Olivier Roustein, at hans biologiske mor ser den og opdager, hvilken mand hendes søn er blevet. Og at hun får lyst til at kontakte ham.

Hvis det var mig, ville jeg helt sikkert skynde mig at ringe 😉

Er du til mere adoptiv-halløj så kan du læse om min egen baggrund her.

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her