Er gentest en god ide?

Er gentest en god ide? Jeg er i hvert fald blevet testet...

Er gentest en god ide? Eller er det endnu et nutidigt, dårligt indfald i jagten på kontrol over livet og døden? Faktum er i hvert fald, at flere og flere danskere vil testes for arvelige sygdomme. Der er et utal af firmaer online, der tilbyder alle mulige former for analyser og gentests. I Danmark er det fortsat i offentligt regi, det tilbydes, og det kræver henvisning fra din læge, og der skal være ‘begrundet mistanke’ for at blive testet. Det er ikke noget, man bare gør, fordi tanken er opstået i et pludseligt indfald søndag eftermiddag. Derudover er gentest en længere proces i de fleste tilfælde, fordi der skal samtaler til for at sikre, personen kender vilkårene og alt det, der kan følge med af en positiv test. Det kan trods alt være en tung viden, du pludselig skal slæbe rundt på.

I dag findes der 5000 arvelige sygdomme, der kan afsløres i en gentest, men der er stadig et stykke vej på den front. Samtidig er det langt fra alle sygdomme, der kan forebygges. Ligesom det er en prognose, det er ikke sikkert, du bliver syg, selvom du er bærer af genet. Men der findes sygdomme, hvor du faktisk kan forebygge, og så er det selvfølgelig straks mere interessant.

Det gælder for en række kræftsygdomme, hvor genmutationer afslører, om du er i risiko for en bestemt slags kræft. Det er derfor, at jeg fik tilbudt at få lavet en gentest på Rigshospitalet sidste år og valgte at sige ja tak. Helt specifikt blev jeg testet for den arvelige genmutation BRCA. Den eneste grund til, at jeg sådan havde kvalificeret mig til denne gentest, er, at jeg har haft en arvelig type brystkræft, det gav derfor god mening at teste, om jeg er BRCA-positiv. Det øger betydeligt risikoen for brystkræft og æggeleder- og æggestokkekræft. Great. I mit tilfælde var det ikke noget, jeg havde brug for lang tid til at overveje. Selvom der jo i en eller anden forstand altid vil herske et element af tvivl – ønsker du at kende fremtiden? Vil du leve med din viden og kunne bevare humøret? Eller kan du ligeså godt lægge dig selv i graven?

En prognose

Jeg var meget hurtig til at aftale med min læge på Herlev, at jeg skulle henvises. Det gav fuldstændig mening for mig. Men ikke så overraskende og lidt typisk mig, så havde jeg jo nok ikke tænkt det så grundigt igennem, da vi aftalte det her testforløb. For da det hele var sat i sving, og jeg skulle have taget blodprøven og ventede på svar, fik jeg noget koldere fødder. Som iskolde. Straks så jeg alle konsekvenserne komme farende i fuld galop. Hvad gør vi, hvis jeg er BRCA-positiv? Nå ja, jeg får da fjernet begge bryster og hele underlivet… Toppen. Det ville være forebyggende, så jeg slap da for kemo og stråler. Men det ville nok være fremgangsmåden. Så fra at have været helt på det rene med at kende mit genetiske ophav, viden er konge osv., endte jeg med at tænke, det måske alligevel ikke var så godt. Ligesom jeg da lige fik tænkt lidt på Angelina Jolie, som er bærer af genet og fik fjernet alt. Det var da sådan set lidt opløftende forstået sådan, at du kan altså godt leve videre på et acceptabelt niveau bagefter ;). Jeg slap så for den lange proces på Rigshospitalet. Dels kan vi ikke lave et stamtræ med min families sygdomshistorie, da jeg jo er adopteret. Og dels har jeg allerede haft brystkræft, så jeg bad om at blive fritaget for hele den smøre.

Det var tre lidt anstrengende uger, ventetid er altid slem. Og uanset hvordan jeg vendte og drejede det, så var det den eneste rigtige vej, eftersom det reelt ville kunne redde mit liv, hvis det blev opdaget i tide. BRCA er en farlig genmutation, og risikoen for at blive syg er meget stor. Så når prognoserne ser sådan ud, så er det en klar fordel at få det undersøgt. Jeg var så heldigvis ikke positiv, hvilket jeg selvfølgelig blev meget lettet over.

I den forbindelse har flere spurgt til min holdning til at blive gentestet. I forhold til BRCA ser jeg det ikke som en mulighed at lade være. Og det mener jeg gælder for alle, der er i den risikogruppe. Men det er naturligt at tænke lidt videre. Om jeg gerne ville have vidst, jeg var i risikogruppen for at få brystkræft. Jeg vil tro, man kunne have set det i en gentest, da jeg har en arvelig, genetisk type. Det er i øvrigt meget få kræftsygdomme, der er genetisk betingede.

I det her specifikke tilfælde er jeg glad for, at testen blev lavet. Måske også lidt nemt at sige her bagefter, hvor jeg er totalt ovenpå og ikke-positiv, men i de få sammenhænge hvor en gentest giver mening, synes jeg, det er en stor fordel. Men generelt er jeg ikke tilhænger af at undersøge alt muligt for at kunne se ind i fremtiden. Jeg tror, der vil være meget spildt liv, godt liv, hvis vi får at vide på forhånd, vi har et gen, der kan give sygdom. Tænk at bekymre sig om det måske hele livet uden grund. Personligt ville jeg i hvert fald ikke ønske mig at have vidst, siden jeg var 20 år, at jeg havde en øget sandsynlighed for at få brystkræft. Og så ‘vente’ 24 år, før den kom anstigende…

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her