Effektiv rens og pleje

Effektiv rens og pleje

Effektiv rens og pleje er to lige vigtige elementer i dit hudregime, og det er ikke noget, man kan tage let på! Der findes bare så sindssygt mange hudplejeprodukter, at det er umuligt at teste dem alle. Ligesom det er ret svært helt at gennemskue, hvad de hver især kan. Jeg har forsøgt med mange ting gennem årene. Ofte har jeg læst om produkterne eller fået dem anbefalet. Eller også er jeg bare glad for et bestemt mærke. Det har jeg så opdaget, man ikke helt kan regne med. Hvad der måske er super om natten, behøver ikke være ligeså godt om dagen bare fordi, mærket er det samme. Ligesom det, der virkede for mig, da jeg var 20, desværre ikke virker så godt mere… (wonder why?) Så faktisk er mit badeværelse en ret blandet landhandel, hvad angår mærker og også prisniveauer.

Nu har jeg købt en ansigtsolie til at rense med om aftenen, og jeg kan afsløre, det er den bedste, jeg har prøvet. Og af flere grunde. Intet er enkelt med hudpleje.

Fremgangsmåden med den her olie er nem og står beskrevet, så man kan forstå det. Du masserer bare olien godt ind i hele ansigtet og lægger til slut en lunken, våd vaskeklud (følger med) over ansigtet og lader dampen arbejde for dig – sammen med olien. Herefter tørrer du godt af med kluden og evt. vasker ansigtet med vand. Og så er det på med en god natcreme… Olien skulle rense huden virkelig fint – også mascara og øjenmake-up vil ryge med af.

Votary ansigtsolien

Jeg har tit prøvet den fornemmelse, når jeg har renset ansigtet om aftenen, at jeg ikke helt føler, huden er ren. Altså at skidtet ikke er kommet helt af. Eller jeg synes, min hud bliver udtørret. Det er præcis disse to problemer, som den her olie løser til topkarakter ;). Jeg har skam testet med vat og rensemælk bagefter, om der kom underlige farver på vattet, hvilket der ikke gjorde. Altså er huden ren. Og den føles på ingen måde tør.

Jeg vil dog anbefale, hvis man bruger foundation eller pudder lige at tage en hurtig-rens med et stykke vat og rensevand først og så olien bagefter. Eller hvis øjenmake-up har været heftig nytårsagtig så gør det samme her. Men slut altid af med olierensningen. Og i det daglige har du sikkert ikke brug for at forlænge renseprocessen, men kan nøjes med olien. Den koster 549 kr., så den hører ikke til i den billige ende. Jeg synes dog helt sikkert, at den er pengene værd – og så holder den længe. Du skal kun bruge 2-3 dråber til en gang rens.

Jeg er i hvert fald tilfreds og tilslutter mig helt klart Votary-måden…

Du kan købe olien hos den nye online goodie-shop, hvor der er mange fine ting.

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her