Dansk designerpolitik er landet i Syrien

Dansk designerpolitik er landet i Syrien

Socialdemokratiet har i årevis foragtet Dansk Folkeparti. Først fordi de ikke var ”stuerene” med deres udlændingepolitik. Og senere, fordi de huggede deres stemmer. Men hvor der er vilje (til magt), er der vej. Socialdemokratiet kopierede bare DFs udlændingepolitik. Seneste folketingsvalg viste, hvordan vælgerne stormede ud af kolonihaven og DF, fuld fart på automobilen og tilbage til Socialdemokratiet. Og en årelang nedadgående kurve blev vendt til hastigt opadgående ved at berøve Thulesen Dahl både vælgere og udlændingepolitik.

Nogle vil mene, det er en skamløs vej til magten. Eller forræderi. Det har dog et mere tiltalende navn: designerpolitik, der er et uhyre effektivt middel til at skaffe nye vælgere. Det er forførelse. Og det er et spørgsmål om at se politik som et produkt a la toiletpapir, der sælger bedst indpakket i et smilende lam. Metoden er såre enkel. Ignorer de vælgere, du ved vil stemme på dig. Ignorer de vælgere du ved aldrig vil stemme på dig. Og fokuser på de, der er til at flytte. Men før eller siden kommer der en sag, der vil teste troværdigheden og udstille kynismen.

Socialdemokratiets håndtering af de danske børn i syriske fangelejre er et enestående eksempel på, at deres værdier, deres politiske tradition, kolliderer voldsomt med partiets chefdesignere.

Partiets store mærkesag er formuleret på deres hjemmeside som ”Altid på børnenes side” med en hjerteskærende fortælling om, at hvis vi skal hjælpe de allermest udsatte, skal vi række hånden længere ud. Vi skal give dem en særlig indsats og sætte dem fri af paragraffer og regler, som kun er med til at skubbe dem endnu længere ud.

Det lyder som en specialdesignet, husstandsomdelt folder med opfordring til at få hentet de danske børn i syriske fangelejre tilbage til det fædreland, hvor det er børnenes statsminister, der regerer. Her burde så stå: Ps. Børn med idiotiske forældre, der er rejst til Syrien, kan vi naturligvis ikke beskæftige os med.

I Europa-Parlamentet var stemmefordelingen i den socialdemokratiske gruppe 132 for og kun fire imod opfordringen til, at EU’s regeringer henter deres børn hjem fra Syrien. Tre af modstanderne var danskere, som ikke lige turde gå imod den danske regering og miste fremtidige topposter i deres snorlige betonkarriere.

Demonteret integritet

Der findes en række menneskerettigheder, som gælder uanset etnisk oprindelse, og som jeg mener er vigtige at overholde. Som menneske og som anstændig borger. At Socialdemokratiet svigter det menneskelige ansvar – og partiets årelange kerneidé om at forsvare de svage – må partiets vælgere tage stilling til. Men at regeringen ovenikøbet gemmer sig bag argumentet om, at her er tale om en sikkerhedstrussel er en alvorlig vildledning af hele befolkningen.

PET og adskillige forskere i bl.a. militant islamisme har argumenteret stærkt for, at vi skal hente de danske børn hjem, fordi det sikkerhedsmæssigt er farligere at lade dem blive. Men ifølge statsministeren skal eksperter ikke styre landet, hvilket jeg sådan set er enig i, hvad angår Statens Serum Institut. Hækkerup har dog uddybet, hvorfor PETs  anbefaling er smidt i skraldespanden, den flugter ikke med regeringens politik.

Lige nu sidder 19 danske børn i fangelejre i alderen et til 14 år, hvoraf de ni ældste er født i Danmark  og de øvrige ti i konfliktzonen. Børnenes seks mødre vil gerne tilbage til Danmark, men statsministeren mener, at det er lige festligt nok at hente fremmedkrigere tilbage til Danmark. Nu er disse børn ikke fremmedkrigere, deres største forbrydelse er, at deres forældre er idioter.

Flere europæiske lande som Frankrig, Tyskland, Finland, Sverige, Norge og Belgien har hentet deres børn hjem både af humanitære grunde og med henvisning til terrortruslen ved at lade dem blive og halvrådne, mens de bliver udsat for diverse radikaliseringsforsøg. Men Danmark ved naturligvis bedre.

Statsministeren annoncerede i sin nytårstale 2020, at regeringen vil gøre det lettere at tvangsfjerne socialt udsatte børn. Hvis vi tager det alvorligt, og vi insisterer på handling, må vi som minimum tage de danske børn i Syrien hjem uden deres forældre. Den lovmæssige hjemmel er i hvert fald (i modsætning til aflivningen af alle mink) til stede for at tvangsfjerne børnene, for man kan vist ikke sige andet end, at der er risiko for at børnenes sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.

Altså sanktionerer vi lige nu politisk en umenneskelig kurs under dække af en sikkerhedstrussel. Uden fagligt fundament. Overhovedet. Den største trussel består snarere i, at regeringen frygter at blive anklaget (af DF) for en virkelig slap udlændingepolitik. Så 19 danske børn er ikke kun fanget i uhumske lejre i Syrien, men også midt mellem et magtsygt designerparti og en svært presset Thulesen Dahl. Er det fedt – sådan på Dannebrogsmåden?

At hele venstrefløjen og De Radikale er hoppet med på vognen er vel bare endnu et eksempel på demonteret integritet. De har i hvert fald mistet enhver ret til fremover nogensinde igen at kritisere Dansk Folkeparti og Ny Borgerlige for deres udlændingepolitik.

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her