Dårlige hårdage

Dårlige hårdage er blevet min nye normal

Dårlige hårdage har aldrig rigtigt været min ting, mit hår har altid været ret enkelt. Engang meget langt – altid i en hestehale, så meget kort med begrænsede muligheder og så Bob med ligeså få muligheder og så skulderlangt og tilbage til hestehale. Men så for et par uger siden vågnede jeg bare en morgen og kunne ikke holde mit hår ud. Simpelthen. Fra den ene dag til den anden. Må have haft mareridt og på en eller anden måde haft det siddende i mig de få meter fra min seng ud til badeværelset.

Min frisør har typisk 2-4 ugers ventetid, så jeg bestiller altid i god tid, men eftersom jeg havde et presserende behov for at blive klippet, gik jeg lige ind for at se, om han havde en ledig tid. Og det havde han faktisk dagen efter. Et afbud må have tikket ind på stort set samme tid, som jeg var online. Nu ville jeg ønske, det ikke var sket…

Skulderlangt hår for en uges tid siden…

Jeg havde samtidig set nogle billeder af en model fra Sydkorea, som havde en frisure, jeg virkelig synes var cool. Så jeg hentede billedet og kørte til frisøren dagen efter. Og vupti røg mit skulderlange hår af og frem tittede en ny frisure… Åh gud. Det er det værste, jeg har fundet på længe, jeg er allerede SÅ træt af det. Og det klæder mig faktisk heller ikke særlig godt. Nu har jeg da også oplevet dårlige hårdage – som i hver dag. Det vil ingenting. Mit hår er meget tykt, så vi tyndede kraftigt ud dvs. omkring halvdelen røg (i tykkelsen). Så nu har jeg sådan fire-fem tjavser tilbage i nakken.

Hver gang jeg ser mig selv i et spejl, bliver jeg lidt sur på mig selv. Jeg ville ønske, jeg ikke fik den slags fikse ideer – uden at tænke dem ordentligt igennem! Så egentlig er jeg bombet tilbage til hestehalen bare meget kortere og sværere. På billedet med den nye frisure fremgår det, at det er kort i siderne og lidt længere bag til. Og okay på billedet, men helt håbløst at ramme igen.

Så jeg har lært to ting: At tænke mig lidt bedre om og slå lidt koldt vand i blodet. Og så er det altså en håbløs idé at forelske sig i en frisure på et andet menneske – og endda supermodel. For øh godt nok er vi begge fra Sydkorea, men det er jo nok også der ligheden stopper ;-).

Så nu kan jeg læne mig tilbage og håbe, mit hår vokser ligeså hurtigt som altid, så det vel er tilbage om et halvt års tid…

1 kommentar

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her