Coronakrise: #civilulydighednu

hvid denimfrakke, førersædet, jaguar
Ude at prøve Jaguar I-Pace hos British Motor Group

Som dagene går, og epidemitågen bliver tungere og tungere, begynder min accept at skride en smule i svinget. Fra starten har målet været at sikre behandlingskapacitet på landets hospitaler. Nedlukningen af vores samfund virkede både rigtig og nødvendig. Men kapaciteten er etableret, og myndighedernes kommunikation krakelerer i uklarhed og mangelfuld information til en befolkning, der holdes hen i det uvisse samtidig med, vi er godt i gang med at smadre erhvervslivet og ignorere andre sygdomme. Der er to opgaver; undgå en gigantisk sundhedskrise og holde samfundet i gang. Lige nu bliver den ene overløst og den anden underløst, og det giver altså en lang række absurde udslag.

Alt i alt går det faktisk ikke så godt her i Danmark. Flertallet har simpelthen smidt sig fladt på maven og accepteret, at vi nedlukker et samfund på ubestemt tid, mens myndighederne finder ud af med sig selv, hvilken strategi vi egentlig skal vælge. Imens står hospitalerne halvtomme. Men vi vasker hænder, til huden flosser og hører om italienske tilstande. Landet, som enhver berejst dansker har besøgt flere gange til en tønde Chianti og stenovnspizza (i øvrigt har jeg altid troet, man benchmarkede sig mod de bedste som i ’best practice’ agtigt?). #vikangodtlæreafdedygtige

På seneste pressemøde fortalte Statsminister Mette Frederiksen, at hun havde hørt om folk, der stadig inviterede venner til middag… Stilhed. En selvfølgelig hovedrysten!  Hovsa og ups sad jeg i sofaen og tænkte, for det er da mig. Ja, for jeg inviterer da både familie og venner til middag. Så giv mig en bøde – det hører med til civil ulydighed, at man er indstillet på at acceptere sin straf! Og jeg nægter at lade mit liv gå helt i stå pga. en influenza. Bevares coronavirus. Retorik betyder jo noget.

Selvom oppositionen normalt står med hovedet inde i busken (resten er kroppen er dog synlig for os alle!), fik de da vist indført i den nye hastelov, at politiet skal have en dommerkendelse for at trænge ind i folks hjem. Men heldigvis får politiet helt gratis hjælp fra den voksende gruppe selvbestaltede, moralske vogtere (de latente politimestre), der løber frit rundt i gadebilledet og skriger HOLD AFSTAND! Eller skælder uskyldige mennesker ud, der bærer på en enkelt flaske vin – for de ligner da nogle, der skal ud og more sig. Føj for pokker. Det er jo forbudt. Vi skal da helst alle sammen sidde derhjemme (og IKKE tage i sommerhus), lægge puslespil og købe gavekort til alle de lokale butikker. #vihjælpernemlighinandensåmeget

Friheden er midlertidigt taget fra os. Frihedsberøvelse er en alvorlig sag og plejer at være forbeholdt kriminelle, der bliver sat bag tremmer grundet forkert adfærd. Altså nu mener jeg sådan en alvorlig, forkert adfærd som noget mord-agtigt. Det er også en grundlovssikret rettighed, at vi i Danmark må forsamle os, men det er forbudt i disse tider, så vi kan altså ikke engang demonstrere mod myndighederne. Jeg er også bange for, jeg ville stå ret alene – men så må jeg vel egentlig godt? Mange journalister virker forsigtige, og regeringen afholder belejligt nok ikke pressemøder, men informationsmøder. Det truer ytringsfriheden, vi ellers har kæmpet så hårdt for – i hvert fald, da den blev truet af muslimer!!!

En hån mod de rigtigt syge

Nu har Statsministeren så valgt rimeligt enerådigt – som så meget andet – at åbne vores samfundsdør en lille smule på klem. Sådan lige en sprække. Det har så medført underskriftindsamlinger fra skræmte forældre, der ikke ønsker, deres børn skal være forsøgskaniner. Jeg troede faktisk, at daginstitutioner normalt er tikkende bakteriebomber, så forældre med små børn er vant til snotnæser, virusser og maveonder. Som en slags betingelse, et nødvendigt onde, for at kunne sende sine børn til pasning uden for hjemmet. I øvrigt hører børn da vist ikke til gruppen ’særligt udsatte’, svage og ældre?

Det er simpelthen en fornærmelse af dimensioner, når sunde og raske mennesker løber forrest med en fakkel af hysteri og tænder små bål på hele ruten. En fornærmelse mod sund fornuft, men i høj grad en fornærmelse mod de der faktisk er svage og udsatte. Forleden læste jeg om en kvinde, der var bange og ængstelig hver gang, hun måtte drage afsted til hospitalet for at sidde alene og få sin nødvendige kemoterapi. Det er ægte angst, og jeg føler med hende og alle de andre i lignende situationer. #respektløst

Hvis vi bliver ved fornærmelserne, så er rækken så uendelig lang. For hvad med alle de mennesker, der på sigt kommer til at lide under et sundhedsvæsen på stand by. På seneste pressemøde åbnede sundhedsministeren dog lidt op for, man måske kunne begynde at foretage nogle flere operationer (hospitalerne er jo halvtomme!!) – fx patienter med ’ubærlige smerter’. Jaaah, det lyder da som en fremragende idé!!!! Der er så mange alvorlige sygdomme, som vi aldrig taler om. Der er kroniske syge, der ikke kan få bestemte typer medicin, fordi den er for dyr. De ældre har vi da heller aldrig taget os særlig meget af – på plejehjemmene må de få et ugentligt bad ik? Men så kom en coronavirus, der tog os med bukserne nede og placerede de ældre i guldstolen.

Psykiatrien er en skamplet. Mennesker med psykiske sygdomme og problemer kan faktisk kun blive indlagt og få den nødvendige, intensive hjælp hvis de er selvmordstruede. Rækken er så lang over områder, hvor vi godt kunne være meget bedre. Men nej, vi kan jo ikke prioritere alle lige højt, det er også en naturlig præmis i et velfærdssystem.

En tagsten i hovedet

Folkestemingen er dét, der definerer politiske beslutninger. Og så længe befolkningen accepterer situationen, hvor vi bliver behandlet som uansvarlige børn uden dømmekraft, med moralske vogtere på hvert gadehjørne og mangelfuld information fra myndighederne, så bliver det ikke meget anderledes. #civilulydighednu

Fundamentet for vores velfærdssamfund er erhvervslivet, der er godt på vej ud over skrænten. Det er meget simpelt. Det private erhvervsliv betaler for, at vi kan have offentligt ansatte, der så sikrer, at vi er i stand til at tilbyde velfærdsydelser til hele befolkningen som sundhedsvæsen, skoler og administration. Det er en fin arbejdsdeling. Men når fundamentet begynder at skride, så risikerer man selvfølgelig, at hele huset falder sammen. Og på det tidspunkt er det bare for sent at blive fortørnet over at få en tagsten i hovedet. Og på forhånd nej tak til oppositionens bagkloge tagstensforklaringer. #nuelleraldrigtak

Så hvis ikke vi mander os op, formulerer en modstand, kræver svar og en klar strategi så bliver der ikke råd til flere pædagoger i institutionerne, Gentofte kommune er nok gået på røven så udligningsreformen er fortids-small-talk, ikke så alvorligt syge er i mellemtiden blevet alvorligt syge (heldigvis har vi skaffet flere respiratorer), de unge melder sig ud af videregående uddannelser, fordi deres liv i isolation under influenza krisen faldt sammen. Og så videre og atter videre. Vi bliver alle sammen på alle niveauer fattigere og ondere. Nok især når vi ser det svenske fodboldslandshold storme frem mod medaljerne, mens vores landshold stadig ikke kan få adgang til Hotel Marina i Vedbæk for at træne… #numåtågenaltsålette

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her