Blomstret sommer og brune ben

Blomstret kjole
Blomstret sommerhumør i By Malene Birger

Jeg er meget vild med den her sommerting fra By Malene Birger. Det er en skjorte til høje mennesker og en kjole til lave… Altså sidstnævnte til mig – og jeg vil bruge den hele sommeren med sandaler, sneakers eller støvler. Kommer helt an på vejret. Den er så fin i farverne, mønsteret og længden er perfekt!

Jeg forestiller mig en stor strik eller denim jakke til at smide udenpå kølige dage eller om aftenen. Jeg har et eller andet med kjoler og store striktrøjer sammen, selvom det godt kan give et lidt uformeligt udtryk. Men det betyder ikke rigtig noget, når den nu ikke er gulvlang!

Jeg skal i havnen og spise lige om lidt, så der ville jeg gerne have den på, men altså den er ikke helt det samme med strømper, så jeg venter lige lidt. Mine ben er stadig lidt blege… Men jeg arbejder på sagen med en ‘gradual’ selvbruner – er det bedste, for de er ikke så hidsige i farven, at man risikerer at traske rundt med striber på bagsiden. Er det værste. Og så kommer solen jo snart og gør jobbet af sig selv – jeg har en pigment fejl, kalder jeg det i mangel af bedre, men jeg kan næsten blive helt sort, det skete efter kemo. Ved ikke helt hvorfor, men der sker noget med pigmenten.

Nå, men snart ser I nok et billede af mig et eller andet sted med den på 😉

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her