Black lives matter – eller gør de? Egentlig?

Black lives matter eller gør de?

Black lives matter er stadig på dagsordenen i mange lande, men jeg undrer mig altså over, at de sociale medier både i og uden for Danmark kogte over i sympatierklæringer efter drabet på George Floyd. Mest fordi det desværre ikke er et særsyn, at sorte bliver udsat for politivold. Og normalt er der ingen reaktion. Ligesom racisme normalt ikke er noget, vi beskæftiger os særligt meget med i det meste af Europa. I hvert fald ikke på et plan, hvor vi så kollektivt tager afstand fra det.

Generelt er sortes vilkår bare ikke et emne, vi taler så meget om i Europa. I langt de fleste sammenhænge bliver sorte liv faktisk bare glemt. Eller overset. Det er sidste uges tweet fra sundhedsminister Magnus Heunicke et godt eksempel på. Det handler faktisk slet ikke om ”Black lives matter”, men derimod (naturligvis) om corona. Jeg har lagt hans tweet op her sammen med et billede af den graf, han henviser til som ”dybt interessant”. Det er en data visualisering af udvalgte, hyppige dødsårsager på verdensplan i første halvår af 2020. Kilden fremgår også af billedet.

Tweet og den berømte grafik

Jeg kan ikke undgå, når jeg ser sådan en graf og et tweet fra Danmarks sundhedsminister som minimum at undre mig. Han påpeger, at grafen springer op i slut marts og start april og covid-19 altså overhaler malaria som største dræber. I Danmark er dødstallet oppe på 602, så dræbermaskinen har vi heldigvis undgået. Midt i den her glæde over, hvor heldige vi har været i Danmark, og hvor mange liv vi formentlig har reddet, blinker en graf med en række andre dødsårsager.

I mit tilfælde henledte grafen min opmærksomhed på malaria, som egentlig burde være et højaktuelt emne i disse ”Black lives matter” tider. For ikke at nævne corona tider, hvor vi har så sindssygt travlt med at sende milliarder efter livsbevarende indsatser (i vores egne, respektive lande). Jeg vil derfor vente i spænding på, om Heunicke tweeter igen ved udgangen af året med henvisning til samme dybt interessante graf. For til den tid er der store chancer for, at malaria atter har givet covid-19 baghjul. Omvendt kan man indvende, at han jo er sundhedsminister i Danmark, så malaria står nok ikke øverst på hans politiske dagsorden.

De tørre sandheder

Jeg kan her bidrage med lidt Malaria information. I 2018 havde vi globalt 228 millioner tilfælde af malaria – særligt børn under fem år er i risikogruppen. Alene i de afrikanske lande syd for Sahara døde der i 2018 386.000 mennesker af malaria. Vi må i øvrigt gå ud fra, de var sorte. Når man så samtidig ved, at malaria faktisk er en sygdom, der er til at både forebygge og helbrede uden de store midler, så er det tankevækkende. I mange tilfælde kan et myggenet være nok. Ligesom der faktisk findes en vaccine eller piller, som mange af os napper, inden vi rejser på ferie i malaria områder.

Siden 2000 er antallet af malaria tilfælde halveret takket være økonomisk støtte til en målrettet indsats af både forebyggelse og medicin. Bill Gates har gjort en del gennem sin fond. Men den økonomiske støtte er dalet de sidste par år, og fremgangen er derfor stagneret særligt i Afrika. I år frygter WHO en fordobling i antallet af døde, fordi covid-19 forhindrer adgangen til medicin og besværliggør forebyggelse. Her er tale om en alvorlig trussel, så mon ikke Heunickes graf ser anderledes ud i december. Medmindre malaria som dødsårsag bliver opgjort som covid-19, fordi sidstnævnte forværrer situationen i disse udsatte lande. Hvem ved efterhånden, hvordan en statistik bliver til.

Hvis vi bliver ved tallene, så fremgår det af opgørelser fra sidste år ifølge CNBC, at der i USA var lidt mere end 1000 mennesker, der blev dræbt af politiet, hvoraf 24% var sorte. Af de 1000 mennesker må vi trods alt antage, at nogle af dem er dræbt i selvforsvar og altså ikke som resultat af overlagt politivold eller racisme. I 2018 døde i alt 405.000 mennesker af malaria, hvoraf flertallet har været sorte.

Hvis tallene skal stå alene, så er det nærliggende at konkludere, at sorte liv i virkeligheden ikke betyder særlig meget. Og det har de jo reelt aldrig rigtig gjort. Afrika har vi isoleret fra verdenssamfundet som den der tørre plet med en masse mennesker og systemer, vi intet kan gøre for. Vi har opgivet dem. Men det ændrer ikke på det faktum, at det globale racebillede er meget nuanceret og for at opnå reelle, dybe forandringer skal der meget mere til. Det har en pris. Og når vi kommer derhen, er mange allerede steget af toget. Det er netop derfor, at omfattende forandringer er så vanskelige at drive. Hvorimod gratis synspunkter er, ja gratis. For ikke at sige overfladiske og ikke fører ret meget længere end til følelsen af at være et godt menneske.  

Politisk korrekthed er ikke nogen løsning

Politisk korrekthed er et godt eksempel på noget tilsvarende. Det er et plaster på såret. Det hjælper lidt på den første smerte, holder det værste snavs væk og skjuler det for omverden. Men bag ved bliver såret hverken større eller mindre.

Racisme findes i alle samfund. Og er på ingen måde isoleret til USA. Fordomme, som er nært beslægtet, findes også i alle samfund. Spørg muslimer, sorte, jøder og asiater i vestlige lande. Så mens vi har travlt med kollektivt at tage afstand fra racisme og bekendtgøre, at ”black lives matter”, kunne vi måske også overveje, hvad det betyder for flygtningestrømmene fra syd, der afvises ved grænserne til EU.

Black lives matter er en god sag. En god bevægelse med et prisværdigt formål. Men ’black lives’ er vel ikke kun de amerikanske? For det er faktisk det indtryk, jeg sidder tilbage med. Men så overfladisk kan jeg ikke tro, det er.

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her