Bedste mazarin

kage, mazarin
Bedste mazarin

Her til weekenden vil jeg lige give jer min opskrift på mazarintærte. Hvis man elsker marcipan, som jeg gør, så er den simpelthen det bedste. Og den er en stor succes hver gang, jeg serverer den.

Det varierer lidt, men her om sommeren tilføjer jeg tit vaniljeis og friske jordbær. Men den kan sagtens stå alene.

Jeg bager den tit dagen før, så den bliver mere fugtig og falder lidt sammen. På dagen smelter jeg 100 g mørk chokolade mindst 70% og hælder over, mens kagen stadig er i en springform. Så skal den bare tørre – evt. i køleskab – og er klar.

Du kan sagtens lave forskellige variationer med fx citron eller appelsinsaft + skal i dejen. I stedet for at hælde chokolade over, er der nogle, der kommer chokoladen i dejen, men den bliver ikke helt ligeså pæn, synes jeg.

200 g marcipan

200 g sukker

200 g blødt smør

4 æg

120 g hvedemel

200 g mørk chokolade

2 tsk. vaniljepulver

1½ tsk. bagepulver

Pisk sukker og smør sammen. Riv marcipanen og pisk det med. Pisk dernæst æggene med lidt ad gangen. Bland mel, bagepulver og vaniljepulver sammen og vend det med æggemassen.

Kom dejen i en smurt springform og bag kagen i midten af ovnen i 35-40 minuttter ved 180 grader. Jeg plejer at putte bagepapir i bunden af springformen, det gør jeg altid, for så skal man ikke stå og bakse med at få bunden fri.

Lad kagen køle helt af, inden du hælder den smeltede chokolade over.

God appetit 😉

Skriv et svar

Venligst skriv din kommentar
Venligst skriv dit navn her